top
Please keyin username and password:
Forgot your password
 
 
 
MAC402 - DC-version af den kendte integrerede servomotor MAC400



MAC400 — den integrerede servomotor på 400 W — er normalt til 230 VAC tilslutning men findes nu også i en DC-udgave tiltænkt batteri-drift. Forsyningsområdet går helt nede fra blot 7 VDC op til 50 VDC, og der er fuld effekt 400 W til 1200 W (peak) fra 24 til 48 VDC.

En af de helt store fordele ved MAC motor® er, at der ikke skal installeres en separat servo-controller i en styrebox/-tavle. Det giver en række fordele:
- Der spares tavle-plads og dermed penge
- Der spares dyre skærmede motor-/encoder-kabler
- Støj minimeres pga. intern kabling
- Der spares tid til kabling og dermed penge
- Fejl-fortrådning mellem controller og motor undgås

Endvidere findes markedets bredeste udvalg af styre-moduler netop til MAC motorerne. Der kan f.eks. vælges basis-moduler til Puls-Retning (og Analog) eller fieldbus-moduler — herunder Profibus, Devicenet og CANopen — eller programmerbare moduler med nem tilslutning af lokale sensorer.
Derudover er der en bred palette af industrielle Ethernet optioner EtherCAT, EtherNet/IP, Profinet, Powerlink, Modbus TCP, Sercos III.
Med DC-forsyningsmulighed udbygges disse fordele til at omfatte applikationer til batteri-drift, typisk fra 12 til 48 VDC, og med trådløse optioner som WLAN/Wifi, Zigbee og Bluetooth kan køre fuldstændig trådløst.
Bemærkelsesværdigt er det også, at der både er fuld kontinuert effekt på 400 W ved 24 V og 48 V samt 3-dobbelt peak-effekt på 1200 W fra 0 til 3000 RPM. I øjeblikket er JVL de eneste, der tilbyder dette, og det har selvfølgelig den fordel, at man som oftest ikke behøver at gå op på 750 W eller større motorer, men kan bibeholde 400 W størrelsen og derved opnå lav pris og meget kompakt design.


Nyhedsværdi

Med MAC400 i DC-udgave (MAC402) kan man opnå et 100 % trådløst design, og man har fuld effekt samt 3-dobbelt peak-effekt på 1200 W i hele omdrejnings-området både ved 24 og 48 VDC. Desuden klarer den integrerede servomotor sig helt ned til en batterispænding på blot 7 VDC. Dertil markedets bredeste udvalg i styrings-moduler.


For yderligere information kontakt venligst:
JVL Industri Elektronik A/S,
Bregnerødvej 127,
DK-3460 Birkerød,
Tlf.: +45 4582 4440,
E-mail: jvl@jvl.dk,
Web: www.jvl.dk


JVL A/S Bregnerødvej 127 DK-3460 Birkerød Denmark
Tel: +45 4582 4440 Fax: +45 4582 5550 E-mail: jvl@jvl.dk
Copyright © JVL A/S - All Rights Reserved.

SEO & CMS System.


HTML5 | CSS3